GOTS - certificeret
økologisk bomuld
Vi er glade for at være det første hængekøjemærke med GOTS-certifikat. Allerede ved valget af vores columbianske produktionspartner lå det fast, at vi langfristet vil satse på økologisk bomuld. Vi ønsker nemlig til stadighed at blive bedre med hensyn til økologisk og social bæredygtighed.
Fatelares var indstillet på at gå denne vej sammen med os og kan være stolt af at være den første hængekøjefabrik i hele Sydamerika, der har bestået den krævende GOTS-certificering. For LA SIESTA er dette også en særlig succesoplevelse, eftersom virksomhedens stifter Alexander Grisar i hele sit liv har arbejdet for bæredygtig handel.
Hvad betyder bæredygtig fremstilling af tekstiler?
Bæredygtighed ved fremstillingen af tekstiler starter ved dyrkning af økologisk producerede råstoffer efterfulgt af en miljøvenlig og socialt ansvarlig produktion. Dette indbefatter en transparent dokumentation og en tydelig identificering. På den måde kan alle trin og alle involverede følges i hele forløbet.
Global Organic Textile Standard
Det førende mærke for bæredygtig fremstilling af tekstiler er Global Organic Textile Standard (GOTS). Denne standard omfatter forarbejdning, konfektion, varemærkning og emballering samt handel og salg af tekstiler, der består af mindst 70 % økologisk producerede naturfibre.
For GOTS-certificerede produkter, der skal opfylde labeltrin ”kbA/kbT - organic“, skal mindst 95 % af fibermaterialet – undtagen tilsætningsstoffer og accessoires – stamme fra kontrollerede økologiske landbrug og opfylde IFOAM’s (International Federation of Agriculture Movement) basisstandard. Der er en begrænsning på brugen af accessoires.
Alle kemiske tilsætningsstoffer som f.eks. farve- og hjælpestoffer skal leve op til bestemte miljørelevante og toksikologiske kriterier. Også behandlingen af spildevand og affald er strengt reguleret.